Gå til hovedindhold

Til dig der er ung

Læs mere om tilbud til unge

Indhold

    Kan du nikke genkendende til nogle af nedenstående tanker eller følelser, så kan Unge i Balance være et tilbud for dig:

    • Jeg føler mig max presset i min hverdag og får mindre og mindre lyst til at komme i skole”
    • ”Jeg føler mig det meste af tiden trist og ked af det. Jeg har ingen energi og vil allerhelst blive liggende under min dyne”
    • ”Jeg har mange bekymringstanker og kan ikke styre dem. De er inde i mit hoved, og jeg kan ikke få dem væk”
    • ”Jeg har ofte hovedpine og ondt i maven. Er jeg syg, eller kan det være psykisk? ”
    • ”Jeg føler mig ofte alene. Er der andre, der har det som mig? Er jeg normal”?

    Unge der kan benytte tilbuddet
    Unge i Balance er et tilbud til dig, som oplever ikke at trives i din hverdag, eller som står i nogle svære udfordringer i dit liv, hvor det kunne være hjælpsomt at tale med andre om din situation.

    Tilbuddet i UIB er et forebyggende tilbud. UIB-tilbuddet er derfor rettet mod lette til let-moderat grader af:

    • Stress,
    • Tristhed/lettere depressioner
    • Søvnproblemer
    • Lettere Spiseforstyrrelser,
    • Angst herunder præstationsangst.
    • Bekymringstanker, tankemylder, Ensomhed.

    Dette er nogle eksempler, men det kan også være, at du oplever andre signaler eller symptomer, som er udfordrende i din hverdag. Det vigtige er, at du reagerer på din egen oplevelse af at mistrives og ved, at du har mulighed for at få hjælp gennem Unge i Balance. Ved Sværere psykisk lidelser end de bekrevne, er du typisk bedre hjulpet ved at tage kontakt til egen læge. 

    Tilbud til dig som er mellem 13-25 år
    Ved første henvendelse til Unge i Balance bliver du tilbudt 1-5 anonyme rådgivningssamtaler. Formålet med rådgivningssamtalerne er, at I sammen afdækker din problematik og finder frem til, hvordan du bedst kan hjælpes i din situation.

    Herefter har du mulighed for at indgå i et terapiforløb med en af Unge i Balances psykologer. Du kan enten modtage individuel terapi eller indgå i en gruppe alt efter dit behov og ønske.

    Som ung tilbydes du således:

    • Åben anonym rådgivning
    • Individuelle samtaleforløb for unge
    • Gruppebaserede samtaleforløb for unge
    • Koordinering med andre relevante tilbud i Greve Kommune

    Sidst opdateret: 27. juni 2022